Arkitektjobs.dk

Dette site er skabt af Jobsearch.dk, som er Danmarks største jobportal. Send en mail til [email protected] eller ring 25238701 hvis du har ledige stillinger og vil finde din nye kandidat hurtigt.

Dette søgeresultat er ikke længere aktivt

Arkitekt i Århus

Arkitekt med æstetisk sans til atypisk tegnestue



Har du en forkærlighed for bygninger med sjæl, der fortæller en historie? Drømmer du om at arbejde med udgangspunkt i genbrug fremfor ‘duer ikke, væk’? Og mærker du den helt særlige hjertevarme, når gamle bygninger får nyt liv? Så læs endelig videre her.



Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde søger vi nemlig lige nu en arkitekt til vores kontor i Aarhus. Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af en tegnestue med 15 dygtige og engagerede kolleger, der hver dag er med til at fastholde æstetikken i gadebilledet rundt omkring i Danmark.


En skitsering af din nye hverdag

Vi er en utraditionel tegnestue, og derfor ser vi frem til at høre fra dig, der er en erfaren skitserende arkitekt og som motiveres af at være en del af et team, hvor opgaverne løbende ændrer sig. Sagt lidt mere tydeligt, så vægter vi det færdige produkt højere end ‘jamen nu havde vi lige aftalt’. Hvis du har lyst til at udvikle projekterne i udpræget iterative processer sammen med kolleger og bygherren, så læs endelig nærmere om de opgaver, vi søger din hjælp til:

  • Ombygning, renovering og restaureringer: Du bliver ansvarlig for en række byggeprojekter i vores store portefølje og her får du både stor indflydelse på udformning af byggeriet og de mindre tilhørende detaljer.
  • Reglementer, byggetilladelser og lovgivning...